Elin Gjervig

Narrativ Samtale

Hvad tumler du med?

Der kan være mange grunde til at søge terapi. Har du angst? Er du usikker på, hvad du vil med dit liv? Er du træt af at gå i skole eller overvejer du at skifte job? Uanset hvad du tumler med, kan jeg hjælpe dig med at få afklaring og finde ud af, hvad du gerne vil. Som narrativ samtaleterapeut tilbyder jeg rådgivning og vejledning af unge og voksne, der er udfordret i deres dagligdag.

Hvilke fortællinger styrer dit liv?

Narrativ betyder fortælling. Det er nemlig dine egne fortællinger, der har betydning for, hvordan du trives. Det talte ord skaber virkelighed, og derfor oplever du måske indimellem at have et negativt billede af dig selv, hvor du ikke rigtig synes, at du dur til noget.

Narrativ praksis tager udgangspunkt i det, du kan, gør og vil. I den narrative samtale fokuserer vi derfor på de gode fortællinger. Der er altid noget, der er lykkedes for dig, så vi finder i stedet de positive fortællinger og styrker dem for at skabe et bedre selvbillede. Vi adskiller også dine problemer fra dig som person. Det er nemlig problemerne, der er problemet – ikke dig.

En samtale varer cirka en time, og der behøver ikke at være et klart formål forinden. Ofte er det netop i samtalen, at du finder hoved og hale i, hvad der er vigtigt at tale om. Vi taler både om det svære, det sørgelige, det mærkelige, det sjove og det livsbekræftende. Og jeg lytter, spørger og deler mine tanker og idéer.

Det er forskelligt fra person til person, hvor mange samtaler, der er behov for, men typisk vil et samtaleforløb være på 5-10 samtaler.

Samtalerne finder sted på Havremarken 1, Resenstad, 7600 Struer

Elin Gjervig

Elin Gjervig profile photo

Jeg har mere end 30 års specialpædagogisk erfaring og er uddannet narrativ samtaleterapeut. Jeg har altid haft en stor naturlig interesse for, hvad der rører sig i mennesket, og jeg er særlig interesseret i personlige værdier og at finde vej ind til de fortællinger, der giver handlekraft og nye perspektiver på livet.

Vil du vide mere, kan du se mit CV her

Kontakt

Du er altid velkommen til at ringe eller sende en mail. Den første kontakt er helt uforpligtende, og jeg fortæller gerne mere om, hvem jeg er, og hvad jeg kan hjælpe med.

Tidsbestilling til terapi kan også ske på sms.

40 47 13 58 elin@elingjervig.dk

Jeg har været ved så mange forskellige psykologer, der har analyseret mig, og nu er jeg bare glad. Jeg troede aldrig, jeg skulle blive glad igen. Det er fordi, at den her gang er det mine egne ord.

Andrea

Jeg vil meget hellere have en time sammen med Elin indimellem end et par nye bukser.

Heidi